Duellen

1720

Tordenskjold dør i duel i gleidingen

Tordenskjold ender i duel med Stäel von Holstein efter en fest i Hannover. Vi kender udfaldet. Tordenskjold ligger død med et dybt stiksår i brystkassen. Hvordan er duellen opstået? Hvorfor bliver der fægtet med kårde i stedet for skudt med pistoler, som Tordenskjold altid foretrak? Der er mange konspirationsteorier om Tordenskjolds død. Filmen er blot ét bud på, hvordan Danmarks store søhelt døde under mystiske forhold.

Stäel von Holstein - den syvhovede slange

Jacob Alex Stäel von Holstein er en virkelig person. Fra historiske kilder ved man, at Stäel von Holstein og Tordenskjold kommer op at skændes under et middagsselskab hos baron von Görtz i Hannover. Det udvikler sig til håndgemæng, og Tordenskjold bliver formentlig således udfordret til duel to dage senere, hvilken han mod alles forventninger taber og dør. 
I filmen antydes et komplot, hvor Stäel von Holstein er en brik i et større spil. Den dag i dag ved ingen præcist, hvad der skete som optakt til og under duellen. Historiker Dan H. Andersen sandsynliggør i sin bog "Peter Wessel Tordenskiold", at Tordenskjolds død skyldes et banalt mellemværende mellem to mænd, hvor heldet svigter Tordenskjold. Men dette er blot én af mange udlægninger igennem tiden. Duellen er og bliver et mysterium. Lidt som John F. Kennedys død er man aldrig kommet i bund med en tilfredsstillende forklaring. Man ved aldrig, hvornår den næste sandsynlige teori dukker op og forkaster den forrige.

"Tordenskjold & Kold" tager et overraskende greb på duellen, og dermed filmens slutning, som ikke skal afsløres her. Men filmens fortolkning af hvordan Tordenskjold dør, fletter sig elegant ind i den mystiske uklarhed og modsigelser i de eksisterende historiske kilder og spinder videre på  myten om Tordenskjold, hvor historisk viden og historiefortælling for længst er smeltet sammen. 

I filmen "Tordenskjold & Kold" får Tordenskjold et varsel om sin død i form af et mareridt, hvor der bl.a. indgår en syvhovedet slange. Slangen refererer til historiske begivenheder, der i flere århundreder har spøgt som mulige forklaringer på Tordenskjolds død.
 
Man ved, at Stäel von Holstein to måneder tidligere i Hamburg i en helt anden forbindelse har lokket Tordenskjolds gode ven - den unge københavnske rigmand og samler, Abraham Lehn, i en "turistfælde" med en sjælden udstoppet syvhovedet slange som lokkemad og lænset Lehn for en mindre formue i hazardspil. Nogle historikere mener, at omstændighederne omkring denne episode sandsynligvis ligger til grund for skænderiet mellem Tordenskjold og Stäel von Holstein. Andre mener, at skænderiet kan være iscenesat og ser derfor tegn på konspirationer på et højere plan.

Stäel Von Holstein
André de Sicre.

André Sicre

Franskmanden André Sicre, er også en virkelig person, som man véd er med under duellen, hvor Tordenskjold dør. Selvsamme André de Sicre er samtidig hovedmistænkt i forbindelse med den svenske krigerkonge Karl XII´s død to år tidligere, som han på det tidspunkt tjente under. At André Sicre således er tilstede ved både Karl XII's og Tordenskjolds død, to af nordens absolut største personligheder under Den Store Nordiske Krig, har siden lagt kimen til mange konspirationsteorier med både inden- og udenlandske tråde. Man mener, at den mystiske og mørke André Sicre kan være en lejemorder sendt fra højere sted.

Filmen "Tordenskjold & Kold" refererer til flere af disse konspirationsteorier rundt omkring i handlingen, personer og replikker. Som f.eks. da André Sicre under duellen siger "det er for nedrigt for mig at stikke en forsvarsløs viceadmiral, men jeg skyder gladelig levende konger en kugle for panden". En henvisning til at den svenske konge Karl XII på uforklarlig vis er død efter et skud i hovedet i en skyttegrav i Norge langt fra fronten.

Münchhausen

Oberstløjtnant Georg Otto von Münchhausen er også en virkelig person. Han var faktisk Tordenskjolds sekundant under duellen i Gleidingen. Men denne Münchhausen er ikke den senere så berømte lystløgner, Baron von Münchhausen, men dennes far. I "Tordenskjold & Kold" er det med en reference til den senere Münchhausen, at baronen sætter en grænse for, hvad han vil "lægge sin families gode navn og rygte til" i forbindelse med, at historien om Tordenskjolds død skal genfortælles. 

Søger man dybere i konspiratoriske teorier, er der også bud på, at Münchhausen spillede en rolle i at få Tordenskjold narret ud til duellen uden hans berygtede pistoler, hvorfor Tordenskjold var overladt til at fægte med en pyntekårde.

Georg Otto von Münchhausen

Efter Krigen

1720

Den Sidste Rejse - fiktion og fakta i filmen

Sommer 1720. Den Store Nordiske Krig er slut. Viceadmiral Tordenskjold bor på Christianshavn i København. Han begiver sig i karét ud på en rejse mod Tyskland, hvor han få måneder efter dør under en mystisk duel i Gleidingen. I filmen “Tordenskjold & Kold” følger vi Tordenskjolds fodspor på denne sidste rejse. En sand historie - langt hen ad vejen.

Fakta fra kilderne

Hele Tordenskjolds voksne liv har han været søkriger. Han kommer hjem fra Den Store Nordiske krig rask og berømt. Han bor på Christianshavn i København, hvorfra han bedriver lidt handel. Men han har formentlig svært ved at falde til ro i en hverdag uden krudtrøg og intense oplevelser. Han fordriver tiden med druk og sexuelle udskejelser. Man ved at han formentlig har et eller flere uægte børn, bl.a. med en Mette Rasmusdatter. I dag ved man ikke præcist hvorfor, han begiver sig ud på hvad der bliver hans sidste rejse. Formentlig er som et middel mod rastløshed.

FILMENS FORTOLKNING

Filmen "Tordenskjold & Kold" springer ind i Tordenskjolds liv på dette tidspunkt. I filmen rejser han med hestevogn med sin kammertjener Kold for at møde en Frk. Norris i Hannover. Denne idé er ikke taget ud af forfatterens fri fantasi. Man ved, at en rig frk. Norris befinder sig i Hannover på samme tidspunkt som Tordenskjold rejser mod Tyskland, og at man på Tordenskjolds lig finder et billede af en Frk. Norris med påskriften “god for 80.000 pund”. Det vil formentlig overraske publikum, hvor meget mening, der er i galskaben i forfatter Erlend Loes og instruktør Henrik Ruben Genz´ fortolkning af myten om Tordenskjolds sidste rejse og død. På overfladen er filmen skæv, tager sig kunstneriske friheder med bl.a. et tydeligt nutidigt sprog og finurlige anakronismer.

Men mange af de steder og personer, som Tordenskjold og Kold møder i filmen, er faktisk i høj grad baseret på historisk viden, som flettes sammen med filmens fiktive greb. I det følgende kan man læse mere om hvor og hvordan.

Tordenskjold sidder rastløs på havnen med en flaske brændevin.

Christian Kold

Tordenskjolds kammertjener, Christian Nielsen Kold, er en virkelig person (ikke at forveksle med højskolepioneeren Christen Kold). Der er ikke mange historiske kilder om Christian Kold og hans forhold til Tordenskjold. Men Kold skriver selv i et brev til kong Frederik IV i 1723, at han har tjent Tordenskjold i seks år. Står dette til troende, har Kold fulgt Tordenskjold gennem tykt og tyndt under krigen. De må have haft en nær relation.

Christian Kold i filmen.
Christian Kold - udlånt af Ringve Musikkmuseum

Man ved faktuelt fra kilder, at Kold er med på Tordenskjolds sidste rejse og med ved duellen i Gleidingen, hvor Tordenskjold dør. Det er faktisk netop Kolds nedfældede erindringer om duellen, der er en af de mest detaljerede og måske væsentligste historiske kilder.

I dag diskuterer historikerne stadig, hvilken vægt man kan tillægge Kolds øjenvidnebetragtninger; om kammertjeneren har ændret eller pyntet på noget. Han har jo trods alt stået i lære hos iscenesætteren selv: Tordenskjold. Som en kommentar til Kolds rolle som sandhedsvidne er det en pointe i filmen “Tordenskjold & Kold”, at Kold er gjort til filmens fortæller.

Filmen har dermed et tematisk lag, om fortællingens vinkel, som fletter sig ind i både en historiemetodisk diskussion om kildekritik og som samtidig bidrager til nye konspirationstanker og skrøner i myten om Tordenskjolds liv og død.

Psykologen Dr. Mabuse

I filmen får Kold overtalt Tordenskjold til at opsøge hjælp til at komme sig over tomheden efter krigen, hos en læge ved navn Dr. Mabuse. Som nogle vil vide, refererer navnet Dr. Mabuse til populære noveller og film fra  1920´erne, om en kriminel videnskabsmand. Karakteren er et barokt bud på en freudiansk psykolog et par århundrede før Freud opfandt psykoanalysen og er en helt igennem fiktiv person. I filmen er karakteren interessant, fordi psykologen åbner Tordenskjolds sårbarhed op for en kort stund ved at få ham til at tale om sin barndom.

Dr. Mabuse.

Historiker og Tordenskjoldeksperten Dan H. Andersen giver Tordenskjold følgende skudsmål, hvis han havde levet i dag: "I vore dage ville han være en vild og utilpasset dreng med hyppige besøg hos skolepsykologen og senere de sociale myndigheder og er man bange for, fængslet som permanent bolig" (Peter Wessel Tordenskiold, Lindhardt og Ringhof, s. 529). I filmen "Tordenskjold & Kold" tegnes Tordenskjold mindre vild og voldsom, end han formentlig i virkeligheden var. Bemærk at Tordenskjold altid taler sit oprindelige sprog norsk, når han bliver følelsesmæssigt påvirket.

Frk. Norris

Tordenskjolds livsstil i 1720 kræver ikke kun adrenalin og oplevelser, men også finanser. Det kan opnås med et profitabelt ægteskab, nu hvor Tordenskjold tilhører adelen. På Tordenskjolds lig finder man ved ligsynet en notesbog med et lille maleri visende en vis frøken Norris med Tordenskjolds påtegnelse "god for 80.000 pund", hvilket var en formue dengang. Historiker Dan H. Andersen skriver "En af spekulationerne om Tordenskiolds udlandsrejse i 1720 er, at den endelige destination var Storbritannien, tjeneste hos Georg I og ægteskab med frøken Norris". (Peter Wessel Tordenskiold, Lindhardt og Ringhof, s. 440).
Man ved ikke meget mere om denne Frk. Norris, end at hun var ca. 10 år yngre end Tordenskjold. Senere kilder beskriver hende som formuende, men stivsindet og uden humor. Så det havde nok ikke været et match in heaven. I filmen vises et lille maleri af frøken Norris, som ganske svarer til det virkelige maleri fundet på Tordenskjolds lig - se fotos.

Frk. Norris som hun så ud. Det rigtige billede kan ses på Frederiksborg slot.

Casper von Wessel - Ravnstrup Gods

Caspar von Wessel er Tordenskjolds tre år yngre lillebror, som i 1720 med Tordenskjolds hjælp er blevet adlet og godt gift med den 14 år ældre enkefrue Edele Cathrine Kaas. Caspar von Wessel forbliver barnløs og mister med tiden store dele af sin tilgiftede formue igen. De to brødre har kæmpet sammen, bl.a. i nederlaget ved Strømstad, hvor Casper står under Peter. Misundelsen om æblebåde og andre trofæer mellem de to brødre, er Erlend Loes fortolkning af Peter og Caspers kamp om omsorg og tryghed i barndommen, som man kan læse mere om i Tordenskjolds opvækst.

Casper Wessel og Edele Cathrine Kaas.

Grev Schackenborg

Grev Schackenborg og datter er fiktive personer opfundet til filmen. Datteren besover Tordenskjold, som det at have sex kaldes i datidens pudsige sprog, og faderen forlanger efterfølgende satisfaktion. Duel er en æressag. De er ikke lovlige i 1720, men alligevel ikke ualmindelige. Den udfordrede må vælge våben og skyde først. Man kan vælge at skyde symbolsk op i luften og på den måde "rense" luften. Men der er altid en usikkerhed om, hvorvidt man kan stole på udfordreren, eller om han efterfølgende skyder til måls mod sin modstander. Tordenskjold er kendt og berygtet for sine evner som skytte.

Tordenskjold charmerer den unge datter af Grev Schackenborg.

At Tordenskjold rejste med sit Dynekilen-show, at også han undervejs tog for sig af kvinder og kom i klammeri er helt i tråd med den historiske viden om ham og hans natur. Der er af gode grunde ikke tal på de uægte børn, Tordenskjold har rundt omkring, men som han må stå til ansvar for enten med mønt eller anden æresoprejsning for de forsmåede ægtemænd og fædre. At Kold undervejs solgte merchandise af den kaliber, man ser i filmen "Tordenskjold & Kold", må dog tillægges forfatterens fortolkning af myten om at være på tour med et roadshow og giver et underfundigt og tematisk krydderi.

Gottorp Slot og Frederik IV

Kong Frederik IV bor normalt ikke på Gottorp Slot, men som konge over tvillingeriget Danmark-Norge, og da Gottorp Slot for nyligt er kommet tilbage i riget som del af fredsaftalen med svenskerne, kræver kongens besiddelser hyppige rejseaktiviteter for at holde sammen på det hele. Den dansk-norske konge er en jævn konge, som arver et land i krig, og som ikke har de store intellektuelle forudsætninger for at lede nationen. I filmen "Tordenskjold & Kold" møder vi Fredrik IVs elskerinde, Anne Sophie Reventlow, som kongen er "gift med til venstre hånd" - det vil sige samtidig med, at han er gift med Dronningen. Ikke at det er lovligt med flerkoneri, men kongen er vel enevældig? Reventlow bliver senere Dronning, men bliver efter kongens død anklaget for at have infiltreret statsadministrationen, retsforfulgt og udvist af København.

Kong Frederik IV og Anne Sophie Reventlow.

Tordenskjold er på den ene side blevet set som Frederik IVs darling, fordi kongen flere gange holder hånden over den rebelske søhelt og til sidst gør ham til viceadmiral. På den anden side har der gennem tiden være konspirationsteorier om, at kongen eller madame Reventlow havde en finger med i spillet om Tordenskjolds død

Kaptajn Ployart i Hamburg

I filmen opsøger Tordenskjold på opfordring Kaptajn Conrad Ployart og dennes søster i Hamburg. Vi ved fra historiske kilder, at Tordenskjold og Kaptajn Ployart rejser sammen ud fra København til Hamburg, hvor Ployart vil besøge sin familie.
Ployart har været i krig med Tordenskjold, hvor han bl.a. spiller en afgørende rolle i det berømte slag ved Marstrand.

I filmen personificerer Ployart de mange fjender, som Tordenskjold har fået sig i egne rækker, fordi han ikke gerne har delt æren for sine bedrifter med andre. 

Det grove hævnangreb fra Ployart på Tordenskjold i Hamburg i "Tordenskjold & Kold" er ikke baseret på historiske fakta, men er filmens illustration af hævnen fra de fjendskaber Tordenskjold, har skabt sig under krigen, hvor han har trådt på ligemænd for selv at komme til tops. Og hvad er det måske værste overgreb man ser i krig? Det udsættes Tordenskjold for.

Overgrebet bruges i filmen også i dramaturgisk forstand som et vendepunkt i Tordenskjolds eksistentielle refleksion over sin egen situation.

Kaptajnens søster, Leonora Ployart, der crossdresser i herretøj og forfører Tordenskjold og tvinger helten i kjole, er en figur skabt til filmen. Frk. Ployart er forfatterens forvarsling af kvinders ligestilling, som trods oplysningstidens komme i Tordenskjolds tid må lade vente på sigt mange hundrede år endnu i den vestlige kultur

Se her en fraklippet scene, som ikke er med i filmen. Ployarts og Hamburg det syndige og eksotiske, som møder en rejsende fra småstaten Danmark i udlandet. Kaffen som Tordenskjold bydes er et symbol herpå: i dag helt almindelig, men dengang kun var forbeholdt samfundets absolut øverste lag og forbudt af kirken.

Kaptajn Ployart
Leonora Ployart.

Dynekilen

1716

Tordenskjolds genistreg i Dynekilen

Tordenskjold er mest af alt kendt for sin heltemodige bedrift i Dynekilen. Trods den tårnhøje risiko ved at være omringet af fjender, erobrer han en stor del af den svenske forsyningsflåde og vender udfaldet i Den Store Nordiske Krig.

Tordenskjold i Dynekilen, af Carl Neumann (1833-1891).

Svenskerne vil afgøre krigen

Januar 1716. Øresund er frosset til is. Den dansk-norske konge Frederik IV får efterretninger om, at krigerkongen Karl XII opmarcherer for at gå over isen og indtage København.

Samme taktik som i 1658, hvor svenskerne tilbageerobrer Halland, Blekinge og Skåne ved at gå over isen sydvest fra og tager København som gidsel. Men inden de svenske soldater når så langt, smelter isen på Øresund.

Juli 1716. I stedet beslutter den svenske konge at gå mod nord mod Oslo (det daværende Kristiania) for at stække Danmark-Norge.


Svenskeren Strømstjerne sejler forsyningsskibe til brug for angrebet op langs den svenske kyst i mindre både, der kan gå på indersiden af den svenske skærgård, så man er beskyttet mod angreb fra den danske flåde.

Den svenske forsyningsflåde søger ly dybt inde i den smalle Dynekilen fjord ikke langt fra målet.

Tordenskjolds brug af efterretninger

Men ingen har regnet med Tordenskjold. Den dansk-norske søhelt har øjne og ører alle vegne.  Tordenskjold har efterretninger fra lokale fiskere og ved, at Strømstjerne og hans officerer har været til bryllup hele natten og sover branderten ud. Samtidig ved Tordenskjold, at den svenske styrke i høj grad består af illoyale svenske fanger samt soldater rekrutteret i de svensk-annekterede områder i Polen og Saksen. Tordenskjold satser på, at de vil flygte frem for at tage kampen op.  Stik mod alle regler og uden godkendelse fra hans overordnede, Christian Carl Gabel, improviserer Tordenskjold herefter et historisk overraskelsesangreb.

Oversigt over slaget ved Dynekilen.

Tordenskjolds overraskelsesangreb i Dynekilen

8. juli 1716 før solopgang. Tordenskjold og hans flåde begiver sig i ly af mørket op i Dynekilen fjord, medbringende bl.a. fregatten Hvide Ørn og mindre skytpramme, som er fladbundede og kan gå på lavt vand. Tordenskjold tager selv kommandoen af den forreste skytpram. Alt går efter planen. Der åbnes voldsom ild og fjenden tages på sengen. Allerede omkring frokosttid er de desorienterede svenskere nedkæmpet. Tordenskjold kan bugsere af sted med den svenske forsyningsflåde, kan overdrage krigsbyttet til den danske konge og har med sit fandenivoldske talent vendt krigens udfald.

Dynekilen - distrigt eller dumdristigt af Tordenskjold?

Tordenskjolds bedrift i Dynekilden er gået over i militærhistorien som en milepæl, fordi Tordenskjolds frækhed og mod, hans evne til at tænke innovativt og handle selvstændigt trods stor risiko for ham selv og hans mænd, bliver et afgørende vendepunkt i Den Store Nordiske Krig. Angrebet er også blevet kaldt dumdristigt.

Den svenske modstander kan beskyde Tordenskjold fra forsvarsposter på begge sider af fjorden og udgør en samlet besætning på omkring 900 mand, hvilket er langt flere mænd, end Tordenskjold har med sig. Til gengæld har Tordenskjold overraskelseselementet med sig. Heldet står den kække bi!

Man skal forestille sig, at Dynekilen er en meget lang og snæver fjord på fire km, som skærer sig ind i det svenske landskab. Fjorden er nogle steder så smal som 50 meter, og det vil være umuligt at vende om midt i angrebet, hvis noget går galt.

Dynekilen set fra havsiden.

I Krig

1711-19

Tordenskjold som søkriger

Peter Wessel træder ind i Den Store Nordiske Krig  i 1711. Han griber chancen og bliver kongens bedste mand til søs. Ni år senere er er han kendt ud over landets grænser for sine bedrifter som Tordenskjold. Undervejs har han også skabt sig mange fjender.

1711 Februar. For Tordenskjold er krigen en unik chance for at vise sit værd og kravle op af karrierestigen.  Ingen ved hvor længe krigen mod den svenske arvefjende vil vare.  
1711 Juli. Da den sorte død kommer til København og udrydder en stor del af befolkningen, er Tordenskjold netop blevet udnævnt til næstkommanderende på fregatten Postillion. Han griber chancen og viser sit værd ved at patruljere i Skagerrak.

Tordenskjold får kommando over eget skib

1711 November. Tordenskjolds livsfilosofi synes at være, at når chancen byder sig,  griber han den.  Den norske statholder, Waldemar Løvendal har brug for en frygtløs mand, der tør udfordre svenskerne tæt på den svenske kyst. En livsfarlig opgave, men Tordenskjold melder sig og får kommandoen over eget skib, den lille snau, Ormen.  

Efter solid og dristig indsats belønnes Tordenskjold med kommandoen over fregatten, Løvendals Galley.

Tordenskjold bryder krigens regler

1714 Juli. Tordenskjolds manglende frygt, men også hans disrespekt for autoriteter, vinder ham i stigende grad modstandere i egne rækker. Han stilles for en krigsret for bl.a. at have udbragt en skål med en fjendtlig kaper og have forfulgt en overlegen modstander.

Men Tordenskjold vender anklagen til egen fordel og benytter lejligheden til at berette om egne bedrifter. Han frikendes og forfremmes af kongen til kaptajn.

Man begynder at kunne se en rød tråd i Tordenskjolds strategi: at opnå avancement gennem frygtløse og hasarderede missioner, som giver omtale. Ingen dansk-norsk jantelov at spore her.

Tordenskjold udbringer en skål til sin fjende. Christian Mølsteds
“Paa Kanoner og Pokaler” (1919)

Tordenskjold - stiger opad og sparker nedad

Tordenskjold kommer ikke sovende til sin succes. Hans taktiske evner og frygtløshed er uden sidestykke, og hans berømmelse spreder sig langsomt ud over landets grænser.
April 1715. Med erobringen af den svenske fregat Hvide Ørn, sikrer Tordenskjold sig endnu en stor fjer i hatten. Tordenskjold bliver beordret at fange den svenske fregat, der prøver at stikke af. Til sidst giver svenskerne op, og sætter fregatten på grund ved siden af resten af den slagne, svenske eskadre. Tordenskjold ser chancen for at gøre sig bemærket, ved at fange de svenske krigsskibe. Fra sin angrebsposition truer han med at sænke modstanderen med mus og mænd, selvom han reelt ikke har rang og beføjelser til dette. Men hans list lykkes og fjenden overgiver sig.  Som belønning for erobringen modtager han Hvide Ørn af kongen.

1716 Februar. Tordenskjold erobrer tilgengæld ikke alles hjerter.  Klager hober sig op over hans opførsel og lederskab. Søhelten uddeler ikke kun hug, skældsord og trusler til fjenden, men også til egne mænd.  Han fremhæver kun egne bedrifter og mener, at hans mænd er feje hunde, når de ikke følger ham blindt. Opgørelser over antal døde og sårede i Tordenskjolds tjeneste overgår langt gennemsnittet hos andre ledere i krigen. Tordenskjold anklages for “desperat kommando”, hvilket  vil sige, at han udsætte sine mænd for unødvendigt store risici under hasarderede aktioner. Men han undgår at blive stillet for endnu en krigsret.
 
Virkelighedens Tordenskjold har sandsynligvis været langt mere rå og brutal, end han fremstilles i filmen "Tordenskjold & Kold". I nedenstående scene ser man ham tage sit temperament ud over kammertjener Kold.

Tordenskjold adles

1716 Februar. I baroktiden  er offentlige anklager som de fremkommer mod Tordenskjold højst usædvanlige. Æreskrænkelser er en alvorlig sag.  Men Tordenskjold formår igen at stille sig selv i et positivt lys og vinder kongens gunst.

I stedet for degradering bliver han endnu engang forfremmet af kongen og får tildelt adelsnavnet “Tordenskjold”.  Et navn, der skaber frygt og rædsel hos fjenden.  ´Torden´ som i hans temperament. ´Skjold´ som i hans usårlighed og evne til at forsvare kongeriget. Han blåstemples som del af aristokratiet - nye døre åbner sig.

1716 Juni. Slaget ved Dynekilen går over i historien som Tordenskjolds største bedrift.  Læs mere om slaget i det særskilte kapitel Dynekilen.

Peter Wessel Tordenskjolds våbenskjold
Peter Wessel Tordenskjolds våbenskjold.

Marstrand - “Tordenskjolds soldater”

1719 Marstrand. Ordsproget ”Tordenskjolds Soldater” stammer fra erobringen af Karlsten ved Marstrand og bliver Tordenskjolds sidste store bedrift i krigen. Med en underlegen landgangsstyrke lykkes det Tordenskold at belejre og storme den svenske fæstning i Marstrand, som ellers anses for uindtagelig.

Tordenskjold sender kaptajn Conrad Ployart, som også er en karakter i “Tordenskjold & Kold” til fæstningen med tilbud om frit lejde mod overgivelse, inden Tordenskjold vil komme med alle sine “tusinde mænd og brænde alt ned”.

Tordenskjolds genistreg i Marstrand består i, at han reelt kun råder over et par hundrede mænd i mod en uindtagelig fæstning, bemandet af ca. dobbelt så mange svenske soldater.

Det lykkes ham at få de hundrede soldater til at ligne en styrke på flere tusinde mand ved simpelthen at lade dem gå i ring forbi fjendens porte - og snige sig tilbage igen og igen! Dermed tror svenskerne, at overmagten er overvældende og tager hårdt presset  imod Tordenskjolds "generøse" tilbud om overgivelse.


Således går det til, at udtrykket ”Tordenskjolds Soldater” stadig den dag i dag lever og bliver brugt i situationer, hvor de samme folk stiller op igen og igen og påtager sig en opgave, som reelt burde være fordelt af mange.

Tordenskjolds bedrift i Marstrand bliver den sidste inden krigens afslutning og han forfremmes efterfølgende til den næsthøjeste position af alle i Søværnet: viceadmiral.

Tordenskjold fremviser alle sine soldater. Vilhelm Rosenstands (1867)
Billedtekst: Tordenskjold forhandler med svenskerne i Marstrand. Otto Baches (1875)

Tordenskjold lider også nederlag

1717 Tordenskjolds bedrifter består ikke kun af sejre. Han lider også undervejs alvorlige nederlag, som både kan forklares som svigtende held, men som sandsynligvis også bunder i, at han gennem krigen har opbygget fjendskaber i egne rækker, som skaber illoyalitet og svigt, når det gælder.

I maj 1717 planlægger Tordenskjold en større offensiv mod militæranlægget i Nya Elfsborg. Det er et modigt offensiv, der ligesom ligesom Dynekilen hænger på overraskelsesmomentet. Men Tordenskjolds underordnede følger ikke trop og hele den stort anlagte aktion må afblæses.

I juli 1717. Tordenskjold  planlægger en stor offensiv for at forpurre en trussel om svensk invasion af Norge med Strømstad som forsyningspunkt. Igen forbereder Tordenskjold et overraskelsesangreb.

Men igen går det galt, før selve angrebet er gået i gang. Tordenskjolds  mænd følger ikke trop, og denne gang beslutter han dumdristigt at angribe alligevel.

Det danske angreb mod Nya Elfsborg.

Missionen mislykkes, og Tordenskjold bliver hårdt såret af skud.  Resultatet er et knusende nederlag.  Kong Frederi IV afskediger ham efterfølgende som chef for Norges søforsvar.

Opvækst

1704 - 1710

Tordenskjold til København

Tordenskjold sniger sig til København som 14-årig, hvor han i nogle år arbejder for sin fars gamle ven, som staldknægt. Efter at han har fået afslag på ansøgning til Søakademiet, tager han plads som skibsdreng på et slaveskib for at få erfaring som sømand.

Da den dansk-norske Kong Frederik IV er på besøg i Trondhjem i 1704, har den 14-årige Peter Wessel Tordenskjold efter sigende smuglet sig ombord med kongens kortege ved afsejling tilbage til København. En anden forklaring lyder, at Peters far sender sønnen til København, fordi familiens økonomi ikke længere er god. Der er så vidt vides ikke historiske dokumenter, der påviser det ene eller andet. Men at en ung eventyrlysten gut som Tordenskjold har taget turen som blind passager på den kongelige kortege for at komme til mulighedernes København, er ikke usandsynlig - slet ikke med det kendskab vi har til Tordenskjolds fandenivoldskhed.

København set udefra voldene.

Hvad man med sikkerhed ved er, at Peter Wessel Tordenskjold i København får logi hos familiens ven,  kongelig konfessionarius Peder Jespersen (det samme som kongelig præst).
Hos Peder Jespersen lærer den unge Tordenskjold, hvordan man gør sig bemærket hos dem af højere stand, hvilket får betydning for Tordenskjolds ambition om at komme på Søakademiet og tjene den danske kongelige flåde, som han ser som sin chance for at blive til noget og komme til tops.

Tordenskjold søger ind på Søakademiet første gang i 1706. I ansøgningerne fremhæver han sin egnethed, bl.a. gennem sin erfaring fra slavesejladser til Afrika, Vestindien og Trankebar som skibsdreng. Der skal dog gå fire år før hans drøm går i opfyldelse.

Skibsdreng - slaver og død

Skuffet over ikke at blive optaget på Søakademiet vælger Tordenskjold at mønstre som skibsdreng og få brutal erfaring på et dansk slaveskib.

Den 13. November 1706 letter slaveskibet Christianus Quintus anker og drager mod Vestindisk-Guinea, nærmere bestemt Guldkysten, og dernæst mod kolonien Skt. Thomas. Tordenskjold er som skibsdreng det yngste besætningsmedlem og nederst i hierarkiet.

En af hans fornemmeste opgaver er at tømme de øverstbefalendes natpotter og toilettønder ud over rælingen, spule slavedækket rent for afføring samt at kæmme slavernes hår for lus og lopper. Slaverne er lænket, nærmest stablet oven på hinanden og må ligge i afføring og bræk. De kvindelige slaver bliver udnyttet seksuelt. Levevilkårene er umenneskelige og mange dør undervejs af sygdom og vandmangel - også besætningsmedlemmer.

Inspektion og salg af en slave.

Tordenskjold lærer her for alvor at overleve. Han oplever det rå magtspil og lærer at trodse døden med ro og kynisme.  De horrible vilkår ombord afskrækker ham øjensynligt ikke, for han nøjes ikke med en enkelt tur. I “Tordenskjold & Kold” har Tordenskjold en fetish for sorte kvinder, som kan ses som en reference til denne periode:

1710 - Tordenskjold bliver kadet på Søakademiet

Der skal gå fire år og to langfarter med slaveskibe før Tordenskjold endelig bliver optaget og kan starte som kadet på Søakadmiet i 1710 som 20-årig.  Ved optagelsen er han således hele seks år ældre end de yngste kadetter på blot 14 år.

Tordenskjold skildres som en fysisk stærk ung mand, som ikke går af vejen for noget. Han har lært at bruge albuer for at komme frem, han er ikke udpræget boglig intelligent, men lærenem og griber enhver chance for at komme til tops uden at tage hensyn til andre.

Der er fundet en karikaturtegning i Holmens Kirkes ministerialbog, som historiker og Tordenskjolds-ekspert  Dan H. Andersen mener kan stamme fra Tordenskjolds tid på Søakademiet, hvor nogen har tegnet en højsnudet person og betitlet denne “P. Wæsel”. Ikke utænkeligt at det kan være en satiretegning af Tordenskjold, hvor nogen med et horn i siden på den ærgerrige opkomling,  tillægges det lille mårdyrs mytologisk ubehagelige, selvsikre og frembrusende karaktertræk .

Tegning i ministralbog af P. WÆSEL.

Barndom

1690

Tordenskjolds Barndom i Trondheim

Peter Wessel Tordenskjold er født i 1690 i Trondheim i det nordligste Norge. Som det 14. barn i en søskendeflok på 17 er han meget overladt til sig selv og sine søskende. Født ind i en velstående handelsfamilie, lærer han at læse og skrive. Men han kan ikke sidde stille og er, hvad man med et positivt udtryk i dag ville kalde en ´rask dreng´.

Tordenskjold vokser op i et velstillet hjem. Faderen, Jan Wessel, er handelsmand og godt gift med den ti år yngre Maren Schøller. Hun har i en tidelig alder arvet sin families formue, hvilket er årsag til, at Wessel-familien ejer flere skibe og tjener penge på landejendomme, et gæstgiveri og lejeboliger samt forskellige andre handelsaktiviteter. Atten børn er der i børneflokken. Tolv sønner og seks døtre.

Trondhiem er - på trods af sin nordlige beliggenhed i det dansk-norske tvillingerige - ikke noget provinshul. Byen er er en levende søfartsstad med forbindelse til København og resten af Europas vigtige havne, præget af internationale forbindelser og søfolk fra hele Nordeuropa. Dette betyder at de fleste borgere foruden norsk og dansk forstår noget hollandsk, engelsk og tysk. Derfor kan Tordenskjold også begå sig på flere sprog.

Efter at Wessel-familiens handelsskib kapres af den franske flåde og størstedelen af familiens ejendomme går tabt i en stor ildebrand, må Tordenskjold og hans mange søskende dog lære at klare sig selv.

Maschius kobberstik af Trondheim i 1674. Kilde Riksarkivet og Statsarkivet.

Tordenskjold lærer at slås på gaden

Den unge Tordenskjold er af sine forældre udset til at skulle på latinskole. Ikke just den vilde drengs kop te. Der sidder et kløgtigt hoved på hans stærke skuldre, men det viser sig oftest i mere fysiske situationer. Han er tit oppe at slås, og han giver aldrig op, også selvom han får tærsk af de større børn. Det siges i bogen Tordenskjold af Const. Flood fra 1898, at han før en slåskamp med en ældre og større dreng, smører sit hoved ind i fedt, således at modstanderen ikke kan få ordentligt fat, hvorved Tordenskjold vinder slaget. Det er tydeligt, at Peter fra barnsben har et iltert og snedigt temperament. Det siges også, at hans mor får syet et par særligt stærke skindbukser til ham, da han ødelægger sit tøj.

Allerede fra barnsben er den store søskendeflok overladt til sig selv med travle forældre, som enten har forsøgt at holde forretningen eller huset kørende.

Friheden bruger Peter helst udendørs i Trondheim, ikke mindst med at rende rundt på familiens skibe, når de er i havn. Han har tit konflikter med sin far og andre autoriteter, stikker ikke sjældent af hjemmefra og ender ofte i slagsmål på gaden.

Når man i dag anskuer Tordenskjold på mere end 300 års afstand, giver det meget mening at vide, at den senere så dristige og berømmede krigshelt vokser op og lærer at slås på gaden. Fra barnsben har han svært ved at indordne sig autoriteter og omgås tilsyneladende andre med en vis brutalitet. Senere i livet, som søkriger, får han ry for at behandle sine mænd dårligt. Højst sandsynligt fordi han er formet af en tid, hvor det hører til dagens orden, at børn og kvinder bliver slået, lærlinge og bønder får prygl. Og hvor der ikke findes bedre underholdning end slagsmål, dyremishandling, drukture og med lidt held lidt omgang med kvinder.

Peter Wessel Tordenskjold er født i 1690 i Trondheim i det nordligste Norge. Som den 14. i en søskendeflok på 17 er han meget overladt til sig selv og sine søskende...

Læs mere...

Fra Tordenskjold får kommandoen over eget skib til krigens afslutning, er han en snarrådig og dristig søkriger...

Læs mere...

Tordenskjold er mest af alt kendt for sin heltemodige bedrift i Dynekilen. Trods tårnhøj risiko og omringet af fjender erobrer han en stor del af den svenske...

Læs mere...

Ingen ved præcist, hvorfor Tordenskjold, kort tid efter krigens afslutning, begiver sig ud på en rejse, hvor han af uforståelige grunde dør i duel...

Læs mere...

Tordenskjold ender i duel med Stäel von Holstein efter en fest i Hannover. Vi kender udfaldet. Tordenskjold ligger død med et dybt stiksår i brystkassen...

Læs mere...

Tordenskjold sniger sig til København som 14-årig, hvor han i nogle år arbejder for sin fars gamle ven. Efter forgæves at...

Læs mere...