Norden i krig

Tordenskjold i samtiden

Læs kort om tiden som Tordenskjold & Kold foregår i. Få en kort introduktion til Den Store Nordiske Krig, og om hvordan Tordenskjold indgår i oplysningstiden og barokken.

Den store nordiske krig 1709-1720

Selvom vi i norden i dag er et fredeligt folk, så er vores fælles historie fyldt med krige. Den Store Nordiske Krig fra 1709-1720 hedder som den gør, fordi den er særlig lang og involverer hele norden. Krigen foregår både til land og til søs. Tordenskjold lever i en tid, hvor kunst og arkitektur er i stor omvæltning, og hvor der bliver tænkt store og anderledes tanker af tidens filosoffer og videnskabsmænd.

Danmark-Norge

Under krigen regerer kong  Frederik IV (1671-1730)  over tvillinge-riget Danmark-Norge. Danmark-Norges, og dermed Tordenskjolds, modstander i krigen er arvefjenden Sverige. Vi har i 1658 måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge. Det har vi svært ved at acceptere, og nu er krigen brudt ud igen.

Sverige

I Sverige regerer  “krigerkongen” Karl XII (1682-1718), som bliver den sidste konge i Sveriges stormagtstid. Det går godt for den unge konge til at begynde med. Han er i krig til alle sider, ikke kun i retning mod Danmark-Norge, men også mod store lande som Polen-Sachsen og Rusland. Lykken vender dog for de svenske stormagtsdrømme i begyndelsen af 1700-tallet, og i nordisk perspektiv er Tordenskjold ved sin bedrift i Dynekilen 1716 med til endegyldigt at vende krigens udfald. Karl XII beskrives i historiebøgerne som en krigsgal særling. Han bliver under mystiske forhold ramt i hovedet af et skud og dør i nærheden af Oslo i 1718.  Den dansk-norske konge øjner nu muligheden for at tilbageerobre de skånske områder. Men sådan skal det ikke gå, da storpolitiske kræfter i bla. Frankrig og England, ikke ønsker, at den vigtige handelsrute gennem Øresund skal domineres af hverken en svensk eller en dansk-norske konge på begge sider af sundet. Freden påtvinges derfor både Danmark-Norge og Sverige udefra. Således har Skåne, Halland og Blekinge siden været svensk. Den dag i dag er det skånske flag en blanding af de danske og svenske farver og viser stadig et kulturelt tilhørsforhold til begge sider.

Overordnet set så er Den Store Nordiske Krig altså på den ene side en cementering af grænser, mellem de nordiske lande, som stadig eksisterer den dag i dag. Og på den anden side en mindre brik i et større spil, ikke mindst set over tid, men samtidig afgørende for ikke mindst Norges tilhørsforhold. I en næsten 400 år lang periode, både før og efter Tordenskjolds tid, har især Norge levet en omtumlet tilværelse under skiftende dominans af sine naboer i Norden.

Norden er et fredeligt sted. Men for blot et par hundrede år siden, lå vi hyppigt i krig med vore naboer. Se på dette interaktive kort, hvordan Nordens landegrænser har rykket har sig den ene og den anden vej gennem tid: Danmarkshistorien.dk

Slaget ved Poltava 1709: Russisk sejr ved Poltava 1709, der markerer et vendepunkt i den Stor Nordiske Krig. Malet af Louis Caravaqe.
Dronning Margrethe I. © Det Kongelige Bibliotek.

Norges uafhængighed

Hvis vi spoler et par århundreder tilbage før Tordenskjolds tid,  kommer vi til en interessant kvinde, som har betydning for hele Norden: nemlig Dronning Margrethe 1. Nordens første kvindelige monark.  I 1393 danner hun Kalmarunionen og samler hele Norden under sin trone. I 1523 opløses unionen og Danmark-Norge fortsætter som tvillingerige helt frem til Napoleonskrigen i 1814. Herefter indgår Norge i union med Sverige frem til 1905, hvor Norges ønske om uafhængighed endelig anerkendes.
Derfor har Peter Wessel Tordenskjold, som er født i Norge, den dag i dag en særlig betydning for norsk selvforståelse, fordi han overgår danskerne, og slår svenskerne. Spørger man nordmænd, er Tordenskjold norsk. Spørger man danskere, er Tordenskjold nok norsk, men også lidt dansk. For en mere detaljeret gennemgang af den omskiftelige periode i norden, kan det anbefales at besøge danmarkshistorien.dk

Tordenskjold og barokken – tiden i kunst, musik og arkitektur

I 1720 hvor filmen “Tordenskjold & Kold” foregår, har der i noget tid været godt gang i Barokken (ca. 1630-1750 i Danmark). Perioden er kendetegnet ved storslåede og stærke følelser med religiøse temaer i kunsten, hvor bl.a. maleren Rembrandt (1606 – 1669) og komponisten Händel (1685 – 1759) sætter deres præg på tiden.

Barokken er en storhedstid, hvor følelserne kommer til udtryk i kunsten, en ting man ellers ikke har haft for vane at gøre i renæssancen - perioden op til. Det handler om at vise prangende facade, og hævde sin ære. Det storslåede går igen i tøjstilen, hvor kvindernes kjoler skal være pompøse og fyldt med perler, sten, broderi, bånd osv. Også mandens påklædning er pompøs med masser af knapper, lommer og kalvekrøs. Særligt de storslåede parykker fuldendte mandens udtryk og er kendt fra barokken.
Tordenskjold er altså vokset op i en tid, hvor det selvpromoverende er i centrum for al kunst, musik og arkitektur.

En tid hvor man på den ene side skal udvise selvkontrol, men hvor der samtidig er fuld blus på følelserne. En tid hvor magthaverne bruger formuer på at vise storslåethed, som strategi for at bevare magten.

Barokken udspringer af samme grund fra den katolske kirke, som en reaktion på reformationens puritanisme.  I filmen “Tordenskjold & Kold” er komponist Henrik Skrams originalmusik inspireret af Händel, ligesom produktionsdesigner Jette Lehmann har genskabt perioden med respekt for barokkens udtryk. Kostumier Manon Rasmussen har lånt kostumer og parykker fra hele Europa, for at kunne klæde de mange spillere og statister autentisk på.

Der er samtidig et hav af subtile referencer til moderne tid, som man nemt overser. F.eks. er farverne på kostumerne, som bæres af kvartetten, der spiller op til dans hos Baron von Görtz, en reference til rockhistoriens mest kendte "barokinspirerede" album af The Beatles. Gæt selv hvilket.

Rembrandts Bortførelsen af Europa  1632.

Tordenskjold og oplysningstiden - det rationelle menneske

Men hvad med tidens idéer? Tordenskjold vokser op i den tidlige oplysningstid (1690-1800). Oplysningstiden kendetegnes ved en filosofisk og naturvidenskabelig tænkemåde. I oplysningstiden stiller man sig kritisk overfor samfundets autoriteter og stiller krav om friere økonomiske og politiske forhold for individet.

Dette lægger med tiden grunden til de forfatninger og menneskerettighedserklæringer, der konstitueres i Frankrig og USA i slutningen af 1700-tallet, som inspirerer store dele af den vestlige verden efterfølgende. Det bliver den enkelte borgers ansvar at træffe rationelle valg til samfundets bedste.

Tordenskjold i samtiden

Selvom mange af de revolutionære tanker først sker efter Tordenskjolds død i 1720, så er Tordenskjolds antiautoritære personlighed forløber for en tid, hvor der i stigende grad stilles kritiske spørgsmål til magthaverne. Det er en tid, hvor nytænkning går fra at være et negativt til et positivt ladet ord. Tordenskjold er både innovativ og nytænkende.

Han gør op med de gængse måder som Admiralitetet har tænkt krig og udført deres opgaver på. Tordenskjolds kritiske stillingtagen til autoriteter er der ingen diskussion om. Han adlyder kun sig selv - og så lige kongen. Er Tordenskjold da et barn af oplysningstiden? Både ja og nej.

Han er ikke højtuddannet, skriver ikke filosofiske afhandlinger eller udfører naturvidenskabelige eksperimenter. Men som brutal søkriger formår han alligevel at anvende oplysningstidens filosofiske idégrundlag.

Man kan se en rød tråd i Tordenskjolds dristige handlinger, som trods  impulsivitet og temperament, alligevel ser ud til at være truffet på baggrund af rationelle overvejelser. Om Tordenskjold i sidste ende kæmper for samfundets eller for sit eget bedste, dør han for ung til at kunne vise eftertiden. At han gør en uvurderlig forskel for sit land og er kommet til at symbolisere en positiv utøjlelig ånd i flere århundreder efter, er dog helt uomtvisteligt.

Portræt af Voltaire, en af oplysningstidens store forfattere. Malet af Joseph Ducreux.