Myten Tordenskjold

Varemærket idag

Få mere at vide om fakta og fiktion i filmen, samt om hvad Tordenskjold betyder i dag både som national helt og varemærke. Se også undervisningsmateriale og Kahoot quiz.

Myten om Tordenskjold

Peter Wessel Tordenskjold er gået over i historien som vor store dansk-norske nationalhelt. Hans død har været omdiskuteret af historikere i 300 år og er fortsat en gåde. Tordenskjold har alt, hvad der skal til, for at være en god historie. Med filmen "Tordenskjold & Kold" er han aktuel igen, og denne hjemmeside er til for at hjælpe med at sondre mellem fiktion og fakta i fremstillingen af Tordenskjold i filmen og Tordenskjolds eftermæle generelt.

Tordenskjold - berømmelsens pris

Som det 14. barn ud af en søskendeflok på 17 og en barndom langt væk fra alting i Trondheim i Norge, ligger det ikke i kortene, at ballademageren og købmandssønnen Peter Wessel skal blive kongens bedste søkriger og berømt over hele Europa.

Det viser sig, at Tordenskjold er et naturtalent, der griber chancen, når han ser den. Han bliver er især berømt for slaget ved Dynekilen i 1716, hvor han uden godkendelse ovenfra angriber og erobrer den svenske fjendes flåde, hvilket er med til at vende krigens udfald. En milepæl i militær søkrigshistorie.

Tordenskjold skaffer sig gennem sit unge liv mange modstandere. Ikke kun blandt fjenden, men også i egne rækker. Han har albuerne fremme, adlyder ikke ordrer og bygger bevist sit image op - og bruger det til at komme op i rækkerne.
Hans opførsel er ved at koste ham alt. Men modstand gør ham stærkere. Som kun 25-årig får han adelsnavnet "Tordenskjold" af kongen. Et navn, der vækker begejstring og lyder som noget fra en Marvel tegneserie: ThunderShield. Kvinderne kaster sig for hans fødder. Det siges, at en bro styrter sammen, da for mange folk stimler sammen for at se ham.
Tordenskjold er altså ikke en helt skåret efter en “Disney”-skabelon. Han er en kompleks helt - en genial søkriger, som kæmper hensynsløst for sagen, men også en helt med skyggesider, som træder på andre og kæmper for egen vindings skyld.

I 1720 ændres Tordenskjolds liv fra krig til fred. Krigens adrenalinsus afløses af fredens rædsler, der fører til tomhed, et utal af kvinder og druk. Et par måneder senere dør helten i en mystisk duel i Tyskland. Hans død rydder forsiderne og sender chokbølger gennem Europa og vækker undren: hvordan kan det gå til, at den store helt, som igennem hele Den Store Nordiske Krig har leget kispus med døden, kan dø i en latterlig duel? Ingen ved det præcist - heller ikke den dag i dag.

Tordenskjold er ikke det eneste idol, hvis meningsløse død har været svær at acceptere, og som derfor er blevet stof for mytedannelse. -Måske bliver det hans skæbne, at han bliver for berømt i for ung en alder og ikke kan styre det? Som så mange andre unge stjerner lever han stærkt og dør ung. I filmen "Tordenskjold & Kold" fremstilles Tordenskjold som lidt af en rockstjerne, med paralleller til til fænomenet KLUB 27.

Tordenskjold - mennesket bag nationalhelten

I filmen “Tordenskjold & Kold” bliver der sagt: "helte dør i krig". Som man kan se i kapitlet I KRIG, er Tordenskjold ikke en stereotypisk helt. Han besidder heltens dyder som dygtighed, styrke, snilde og mod.  Men også træk som ekstrem dristighed, temperament og voldsomhed. Ligner han mest tordenguden Thor, som han deler navnetræk med? Eller ligner han mere tricksteren Loke, der gang på gang snyder fjenden? Tordenskjold er altså på mange måder - både i live og død - en sammensat figur. Han er en nationalhelt, fordi han har reddet fædrelandet og kan bruges som forbillede. Men han er også et menneske på godt og ondt, som også tjener egne interesser.

Fakta og fiktion i filmen?

Filmen "Tordenskjold &  Kold" har et stort og detaljeret researcharbejde bag sig og forholder sig faktuelt til historisk viden om Tordenskjolds sidste rejse. Når man oplever filmens skæve stil og tone, kan man nemt forledes til at tro, at dette ikke er tilfældet. Men store dele af rejsen og filmens karakterer er faktisk virkelige, hvilket man kan læse mere detaljeret om i kapitlet EFTER KRIGEN. (Læs EFTER KRIGEN)

Fiktionsfilmens fornemste formål er at underholde og skabe debat. En filmatiseret historiebog er både kedelig og til dels heller ikke mulig, slet ikke i tilfældet Tordenskjold, da ingen kender sandheden om Tordenskjold og hans endeligt præcist. Der eksisterer et utal af modstridende vidneudsagn, kilder og teorier om mangt og meget i hans liv og jævnt gennem tiden er der dukket nye vinkler og teser op, som igen senere er blevet modbevist. Tordenskjold har sandsynligvis også selv været sin egen spindoktor og bidraget til at pynte på sandheden med gode historier.

Tordenskjold der skåler med sin fjende (Læs I KRIG), bliver starten på, at historierne om Tordenskjolds bedrifter begynder at få eget liv - godt hjulpet af Tordenskjold selv. Under Tordenskjolds første rigsretssag pynter han nemlig tilsyndeladende selv på historien og siger, at han har bedt kaperen om mere krudt, fordi han selv er løbet tør under kampen. Dette mener man i dag formentlig er baseret på en gammel piratskrøne, som Tordenskjold selv låner fra. Skrøner om Tordenskjold florerer i århundreder, indtil historikeren Olav Bergersen i 1925 afslører, at de ikke kan bevises, at de er usandsynlige, blot vandrehistorier eller det pure opspind.  Som historiker Dan H. Andersen skriver, er skålen med kaperen og krigsretten startskuddet på mytedannelsen om Tordenskjold: “Fra nu af spindes den folkelige bevidstheds historier og billeder af Peter Wessel Tordenskiold stadig mere ind i de historiske kendsgerninger. Vi kan ikke mere holde historierne og malerierne ud fra den historiske person” (Peter Wessel Tordenskjold, Lindhardt & Ringhof, s. 230)

Filmen "Tordenskjold & Kold" tager sig tilsvarende kunstneriske friheder, blander fiktion og fakta for at underholde og udfordre og ikke mindst gøre historien om mennesket Tordenskjold relevant for et nutidigt publikum. Sat på spidsen kan man sige, at filmen, lige som Tordenskjold selv, bruger list og brud på det forventede for at skabe en fortælling, der skiller sig ud og huskes. Filmen viser, at historisk sandhed og mytedannelse er svært adskillelig. Uden at afsløre for meget, kan man sige, at myten om Tordenskjolds død i filmen bliver fortolket på en måde, der ikke hidtil har været spekuleret i.

Én ting er fortolkning, noget andet er valg af vinkel, hvilket er lige så væsentligt i forhold til fremstillingen. Hvorfor viser "Tordenskjold & Kold" ikke, hvad Tordenskjold blev berømt for: alle hans store bedrifter til søs? I kapitlet OM FILMEN kan du læse begrundelsen fra filmens manuskriptforfatter, instruktør og producer af valg af vinkel og deres motivation for at beskrive Tordenskjold, som man ser i filmen. Hør også instruktør og forfatter besvare spørgsmål fra salen om filmen i dette videointerview.

De to historikere Gunner Lind og Andreas Marklund har set den biografaktuelle film Tordenskjold & Kold om en af Danmarks største nationalhelte, og de er begge meget begejstrede for filmens elegant konstruerede plot og mener, at den rammer noget meget sandt om Tordenskjold og hans samtid.

Tordenskjolds eftermæle i litteraturen

Tordenskjold har været genstand for offentlighedens interesse side 1714, hvor den første folkevise om Peter Wessel udkommer - han har på dette tidspunkt endnu ikke fået adelsnavnet Tordenskjold af kongen, hvilket først sker i 1716. I forbindelse med førnævnte krigsret gisner historiker Dan H. Andersen om, hvorvidt den 24-årige Peter Wessel ikke alene pynter på historien i retssagen, men også aktivt plejer sit image ved at bestille en hyldestvise om sig selv. Den “strategiske kommunikation” lykkes og gør ham populær hos befolkningen, hvilket igen påvirker kongens velvilje og gunst.
Herefter går det slag i slag med viser, digte og malerier om Tordenskjolds bedrifter.

Efter Tordenskjolds død skriver forfatteren Ludvig Holberg, som selv er født norsk, digte om Tordenskjold. Visen af G. Rode “Jeg vil sjunge om en helt” bliver en landeplage. Samme vise støves af og genudgives i 1858, hvor nationalliberalismen blomstrer.

Der produceres sideløbende et utal af malerier, portrætter og stik af Tordenskjold og hans bedrifter, hvoraf nogle af de mest kendte er Vilhelm Rosenstands “Tordenskjolds Soldater” (1867), Christian Mølsteds “Paa Kanoner og Pokaler” (1919) og Otto Baches “Tordenskjold forhandler i Marstrand” (1875). Og så selvfølgelig først og fremmest Balthasar Denners berømte portræt af den 28-årige Tordenskjold (1719), som vi kender så godt fra tændstikæskerne.

Balthasar Benners portræt af Tordenskjold 1719 der bliver brugt på tændstikæsken.

I små to hundrede år florerer et hav af skrøner om den dansk-norske nationalhelt, som er nedfældet af populærhistorikeren, Casper Peter Rothe, der i 1745 for første gang samler en række anekdoter om Tordenskjolds liv. Disse videregiver historikeren Peter Malling ukritisk i sin store lærebog om Danmarkshistorie i 1777, som bliver brugt i skolen helt op i 1900-tallet. Tordenskjold fremstilles som en forbilledlig kæk og rask dreng, beslutsom og modig - med alle heltens positive fortrin.

Først i 1925 skriver nordmanden Olav Bergersen den første videnskabelige Tordenskjold-biografi, som viser, at store dele af Rothes fremstilling om Tordenskjold må anses som værende baseret på skrøner, som ikke kan dokumenteres. Der bliver ikke sået tvivl om Tordenskjolds uomgængelige bedrifter under krigen, men der kommer flere nuancer ind i billedet af helten, som ikke længere fremstilles helt så stereotypt. Siden lever myterne side om side med mere faktuel historisk viden.

Hvis man vil læse en opdateret Tordenskjold-biografi, som både beskriver Tordenskjolds spændende liv og kritisk gennemgår de historiske kilder, kan Dan H. Andersens “Peter Wessel Tordenskjold” ( Lindhardt & Ringhof 2015) varmt anbefales.

Tordenskjold som varemærke i dag

I filmen “Tordenskjold & Kold” har Tordenskjolds kammertjener Christian Kold en lille geschæft med at sælge merchandise med Tordenskjolds våbenskjold og portræt påtrykt. Man ved, at Tordenskjold turnerede med sit "show" om Dynekilen, men det vides ikke, om Tordenskjold ligefrem lukrerede på sin berømmelse på så “moderne vis”.

Det er en sjov gimmick fra manuskriptforfatter Erlend Loes side, som refererer til moderne idoldyrkelse og det faktum, at idoler og helte som Tordenskjold spændes for politiske, kulturelle og kommercielle vogne og bruges til forskellige formål. Læs f.eks. Erlend Loes beskrivelse af, hvad Tordenskjold har betydet i symbolsk forstand for den norske selvopfattelse.

Brandingeksperter vil sige, at Tordenskjolds varemærke eller "brand value" ikke er brændt ud i dag 300 år efter hans død. Tværtimod. Ud over interessen for ham i bøger og film, pryder Tordenskjold de kendte tændstikæsker, som han har gjort siden 1865. Læs den interessante historie, om hvordan Tordenskjold blev brugt i krig mod svenskerne endnu engang. Denne gang dog i en kommerciel krig.

Helten lever også fortsat i form af den årlige Tordenskjold-festival ved Fladstrand i Frederikshavn, hvor Tordenskjolds bedrifter genudspilles. Mindet om Tordenskjold holdes også i live af Tordenskiold-selskabet, hvor Søværnets helte hædres.  Og der har gennem tiden løbende været udstillinger om søhelten på danske museer.

Tordenskjold lever stadig som et nationalt ikon og forbillede.

Motiv: Tordenskjold tændstikker, som de ser ud i dag

Undervisningsmateriale til "Tordenskjold & Kold"

Der er udviklet undervisningsmateriale til "Tordenskjold & Kold" især til brug for anden og tredje år på gymnasieniveau. Materialet lægger op til individuelle og tværfaglige forløb i historie og dansk. Find undervisningsmateriale her på Statens Film Central.
Der henvises i undervisningsmaterialet til klip og fraklip fra filmen, som kan findes her.